top of page
IMG20240119145618.jpg

Steffen Poppelkvist

Indehaver

Steffen Poppelkvist Kruse ejer og driver Poppelhaven, fra hans private have, der ligger på Egebjerghalvøen i det naturskønne Odsherred.

 

Poppelhaven er Steffens vision og mission, om at skabe et sted, hvor hans brede erfaring kan samles og smeltes sammen til en holistisk oplevelsesorienteret og yderst sansestimulerende rejse ind i din bevidsthed.

​

Steffen er oprindeligt uddannet kok og tjener, og har i ”sit tidligere liv ” arbejdet på flere af landets daværende Michelin-restauranter. I restaurationsbranchen grundlagde Steffen det store menneske kendskab, som han har bygget videre på i det meste af sin karriere, blandt andet som handicaphjælper, social mentor, og underviser på en erhvervsskole, hvor han samtidig tog en diplomuddannelse i erhvervspædagogik.

 

Derfor er den gode, nærværende oplevelse med den enkelte person helt i fokus, hver gang Steffen faciliterer og underviser.

Steffen har arbejdet med åndedrættet siden 2015
  • Han er uddannet Stressterapeut fra Coach & Psykoterapeutskolen; en 3-årig uddannelse, hvor åndedrætsterapi er en del af de mange forskellige terapeutiske metoder.

  • Som elite fridykker har Steffen opnået flere top-10-placeringer ved DM, så særligt dét at bruge vejrholdet og vandets helende kraft er en af Steffens spidskompetencer.

  • Steffen har yderligere specialiseret sig i åndedrættet gennem sine uddannelser som Innercise Instruktør og Breathwork Instructor fra yogalap.com.

  • I ´23 og ´24 tilføjer han også en 1-årig naturterapeutuddannelse hos Human Education Group til cv´et.

Billede1.jpg

Jeg tror på at åndedrættet er koblingen mellem kroppen og sindet, og uden bevidstheden om dit åndedræt, kan du ikke skabe balance imellem de to. Åndedrættet har du med dig overalt, og lærer du at mestre det bevidst, kan du til enhver tid regulere dit nervesystem, i en hvilken som helst situation.

IMG_20231017_103414.jpg

Hvad enten du er sportsudøver, forælder, partner, sygeplejerske, ingeniør, håndværker eller leder – så trækker vi alle sammen vejret og kan lære at mestre det. Gennem træning af det bevidste åndedræt, kan du skabe de bedste forudsætninger for at leve det liv du ønsker dig.

Jeg har af flere omgange selv oplevet at være sygemeldt med stress og de erfaringer jeg har fået derfra, har givet mig stor indsigt i, hvordan dét at lære at lytte til kroppens signaler og kunne reagere hensigtsmæssigt på det den fortæller, kan afværge og forebygge at stress resulterer i en sygemelding.

Skulle det ske alligevel, så har jeg også værktøjerne til at hjælpe folk videre derfra.

bottom of page