10-ugers forløb: "Seasons"
Seasons
Poppelhavens forløb ”Seasons” er et dybdegående, selvudviklende årstidsforløb, der er bygget op omkring at være i naturen.
Med udgangspunkt i de fire elementer - Luft, Ild, Vand og Jord – kommer du igennem en bred vifte af forskellige oplevelsesorienteret øvelser og metoder, der skaber grobund for en større kontakt med dig selv, og en større kontakt til naturen, som vi alle er en del af. Derfor åbner du med forløbet op for din biologiske og urgamle intuitive Naturkraft.
Dét at være bevidst om de skiftende årstider – om deres forskellige energier og særegne kendetegn - er noget vi desværre ikke længere har så meget fokus på.
”Jeg tror på at, følger vi naturens cykliske rytme og integrerer energien, som den ændrer sig igennem året, bliver vi mere balanceret i hverdagens travlhed.”
Derfor følger forløbet ”Seasons” de 4 årstider vi har her i Norden, og de forskellige metoder du lærer, ændrer sig i takt med årstiden.
Dét at gennemgå forløbet om sommeren, vil altså være en væsentlig anderledes oplevelse end om vinteren. Det skærper vores sanser at opholde os i naturen, og ved at træde ud af komfortzonen, kommer vi ud i grænseområderne, hvor vi lærer os selv bedre at kende.
Forløbet er for dig, der er nysgerrig på dig selv. Til dig, som gerne vil arbejde dybdegående med dig selv og opnå større indflydelse på dit liv. Og til dig, ønsker at lærer dine grænser bedre at kende. Dette gøres bl.a. gennem åndedrættet, kulde/varme påvirkning og naturterapi. Med åndedrættet som fundament, er hovedformålet at give dig større selvindsigt, igennem en holistisk oplevelsesorienteret og yderst sansestimulerende rejse ind i din bevidsthed. Her vil følelser som taknemmelighed og selvkærlighed vokse i dig – uanset hvilket udgangspunkt du kommer fra.
”Seasons” giver dig en lang række konkrete værktøjer til brug i din hverdag, som fx kan styrke dig i forebyggelse og håndtering af stress.
Luften er: Åndedrættet og vejrholdet
Åndedrættet er fundamentet for balancen mellem krop og sind.
Det følger os overalt og særligt igennem hele dette forløb.
Åndedrættet består kort sagt af en indånding og en udånding, og imellem det kan vi lægge en pause – vejrholdet.
Forståelsen for denne simple og automatiske funktion er afgørende for, at vi kan bruge åndedrættet bevidst til at regulere os selv både mentalt og fysisk.
Vision
This is a Paragraph. Click on "Edit Text" or double click on the text box to start editing the content and make sure to add any relevant details or information that you want to share with your visitors.
Ilden er: Den varme sauna, bålmad og meditation
Mennesket har siden vi lærte at tæmme ildens kraft, været betaget af den. Ilden er selve fundamentet for vores biologiske og mentale udvikling. Varmen fra ilden (saunaen) får os igennem de kolde vintre, og skaber et rum for egenomsorg og åbenhed.
At lave mad på bål er et håndværk, som kræver forståelse for ildens mange ansigter. Måltidet har alle dage skabt sammenhold og nærvær. Forståelsen og respekten for de råvarer, vi bruger er afgørende for at skabe et sundt og nærende måltid.
Når vi sammen skaber mad over bål vil der være særligt fokus på at skærpe alle dine sanser.
Bålmeditation kan vække din dybe indre naturkraft, og skaber et rum til at dele ud af dét, som fylder inden i.
Vandet er: Koldt og varmt
Som mennesker består vi af 60% vand. Vandet er livsvigtigt - uden vand dør vi på ganske få dage.
Vandet er mystisk og betagende, og det er omfavnende, helende og bærende.
Det kolde vand kan være livsfarligt, men det kan også være opløftende og livgivende både mentalt og fysisk. Og det kan som intet andet skabe øjeblikkelig forbindelse til os selv.
Det varme vand kan bruges til ro og velvære, men også til kropslig forståelse gennem vandføling og vejrhold. Den dybeste form for meditation og ren væren kan opstå, når vi holder vejret i varmt vand.
Jorden er: Respekt for og forståelse af naturen og naturterapi
Jorden er vores hjem, som vi skal værne om. Ikke bare for vores egen skyld, men også for de kommende generationers.
Det kræver en større forståelse af hvordan vores samspil med naturen kan ændres, så vi ikke driver rovdrift på de knappe ressourcer, der er til rådighed.
Det hele starter med os selv, og med hvordan vi oplever os i naturen.
Naturterapien skaber et helende rum i naturen. Naturen heler os som mennesker, og når vi er i naturen heles også den symbiose og pagt med naturen, som desværre for mange af os, er gået tabt i det samfund vi lever i, i dag.
Opbygning af kurset
Der er kun 8 pladser pr. forløb. Det betyder fuldt fokus og nærvær fra mig som facilitator og et stærkt sammenhold med de øvrige deltagere.
På forløbet er der undervisning én aften om ugen i 3 timer i gennem de 10 uger.
Derudover er der 3 x 90 min. terapeutiske 1:1 sessioner.
1 session i starten af forløbet hvor vi sætter din intention med forløbet.
1 valgfri session i midten af forløbet, hvor du kan vælge mellem de fire elementer som et tema for sessionen - altså en åndedrætssession (luft), en saunasession (ild), en session i vildmarksbadet (vand), eller en session i naturen (jord).
Samt en afsluttende session hvor vi evaluerer dit forløb - og sætter mål for fremtiden.
Forløbet afsluttes med et 24 timers retreat med overnatning i naturen – uanset årstiden.
Din investering er 18.000 kr. -
Dog er der en eksklusiv introduktionspris på 15.000 kr. på kurset i hele 2024.
Beløbet kan betales i op til 6 rater.